Forside » Om os » Befordringsbestemmelser » LangelandsFærgens tillæg

LangelandsFærgens tillæg

Tillæg til befordringsbestemmelserne for ruten SPODSBJERG-TÅRS

§1 Generelle bestemmelser – herunder gyldighed og ansvar (tillæg)

Såfremt der er rustvogns-kørsel (med følge) ved udsolgte afgange, bliver sidst ankomne reserverede køretøjer sat i venteposition.

§6 Billetter (tillæg)

§6.1.1 Billetbestilling og -salg (tillæg)

LangelandsFærgen tilbyder følgende billettyper:
Standardbillet: Billetten er fuldt fleksibel og kan ændres indtil afrejse til en standardbillet på en anden afgang.
Endagsbillet: Billetten er fuldt fleksibel og kan ændres indtil afrejse.
Færgen Bizz: Der henvises til specielle aftalevilkår for denne billettype.
10-turskort: Købes i afgangshavnen. Er gyldigt 24 måneder fra købsdato.

§6.2.1 Betaling af billetter (tillæg)

Alle billetter – med undtagelse af billetter i forbindelse med Færgen Bizz – betales ved bestilling med Dankort eller kreditkort.

En aftale om Færgen Bizz er ikke en kreditaftale. Fakturering og betaling ved anvendelse af en BroBizz-sender i forbindelse med Færgen Bizz rejser med LangelandsFærgen foregår via BroBizz A/S i henhold til de vilkår, som BroBizz A/S har opstillet i BroBizz A/S’ aftale med kunden. LangelandsFærgen modtager oplysninger fra BroBizz A/S om kunden, herunder navn, adresse, telefon, mobil, e-mail-adresse, evt. registreringsnummer for køretøj og BroBizz-senderens nummer.

LangelandsFærgen udveksler opdateringer af oplysninger med BroBizz A/S, så længe Færgen Bizz aftalen løber. LangelandsFærgen videregiver alle nødvendige oplysninger til BroBizz A/S om kunden til brug for korrekt opkrævning af kunde for rejse med LangelandsFærgen.

Hvis BroBizz-senderen ikke medbringes ved check-in, eller kundens aftale hos BroBizz A/S ikke er aktiv, kan Færgen Bizz aftalen ikke benyttes i forbindelse med en rejse. Kunden må købe standardbillet.

Rejsebureauer, buskunder og godskunder kan anmode om en kreditaftale. Færgen kan afvise at indgå kreditaftale eller kræve sikkerhed i form af bankgaranti for at indgå kreditaftale.

Færgen indgår ikke kreditaftale med privatpersoner.

§6.3.1 Refundering (tillæg)

Hvis købet fortrydes og henvendelse herom er modtaget og bekræftet af Færgen indenfor 24 timer, refunderes billetten uden gebyr. Dette gælder for alle billettyper.

10-turskort refunderes indtil 2 måneder efter sidste gyldighedsdag ved modregning af ordinær billetpris pr. realiseret rejse på det pågældende tidspunkt og et gebyr på DKK 75.

Ved refundering af endagsbilletter, hvor der kun er rejst den ene vej, betaler kunden prisen for en ordinær enkeltbillet for den rejse, der er foretaget. Der fratrækkes et ekspeditionsgebyr på DKK 75, og resten udbetales.

Afbestilling før afgang:

  • Færgen Bizz refunderes uden ekspeditionsgebyr
  • Øvrige billetter refunderes mod et ekspeditionsgebyr på DKK 75 for billetter til køretøjer, og DKK 30 for billetter til gående.

Afbestilling efter afgang:

  • Færgen Bizz kan ikke refunderes
  • Øvrige billetter refunderes mod et gebyr på 20% af billettens listepris (dog min. DKK 75 for billetter til køretøjer og DKK 30 for billetter til gående)

Forældede/bortkomne billetter refunderes ikke. Har en kunde forlagt eller mistet sin billet, må der købes en ny. Hvis kunden senere afleverer den bortkomne billet, refunderes den mod et tilsvarende gebyr (se for afbestilling ovenfor).

I forbindelse med refunderinger indsendes originale billetter til:

Færgen
Dampskibskajen 3
DK-3700 Rønne
Att.: Kundeservice

med anførelse af bank-kontonummer, hvortil pengene kan overføres. (Mht. refundering se dog også §8 vedr. aflysninger og forsinkelser.)

§6.4.1 Grupperejser (tillæg)

Der tilbydes grupperabat for gående passagerer, hvis 10 personer eller derover rejser sammen.

Busgrupper tilbydes en samlet billet for bus inkl. passagerer.

Ved bestilling af mad og drikkevarer (herefter benævnt “catering”) kan ændringer i passagerantal foretages indtil 72 timer før udrejse. Herefter hæftes for den forudbestilte catering.

Efter bestilling fremsender rederiet billet. Hvis der er bestilt catering, bliver der ved check-in udskrevet en catering billet, som skal afleveres til skibets personale.

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere