Forside » Om os » Befordringsbestemmelser » AlsFærgens tillæg

AlsFærgens tillæg

Tillæg til befordringsbestemmelserne for ruten BØJDEN-FYNSHAV

§1 Generelle bestemmelser – herunder gyldighed og ansvar (tillæg)

Såfremt der er rustvogns-kørsel (med følge) ved udsolgte afgange, bliver sidst ankomne reserverede køretøjer sat i venteposition.

§6 Billetter (tillæg)

§6.1.1 Billetbestilling og -salg (tillæg)

AlsFærgen tilbyder følgende billettyper:
Standardbillet: Billetten er fuld fleksibel og kan ændres indtil afrejse til en standardbillet på en anden afgang.
Endagsbillet: Billetten er fuldt fleksibel og kan ændres indtil afrejse.
Pensionistbillet: Billetten er fuldt fleksibel og kan ændres indtil afrejse.
Færgen Bizz: Der henvises til specielle aftalevilkår for denne billettype.
10-turskort: Købes i afgangshavnen. Er gyldigt i 24 måneder fra købsdatoen.
Månedskort: Købes i afgangshavnen. Er gyldigt i 1 måned fra købsdatoen.

§6.2.1 Betaling af billetter (tillæg)

Alle billetter – med undtagelse af billetter i forbindelse med Færgen Bizz – betales ved bestilling med Dankort eller kreditkort.

En aftale om Færgen Bizz er ikke en kreditaftale. Fakturering og betaling ved anvendelse af en BroBizz-sender i forbindelse med Færgen Bizz rejser med AlsFærgen foregår via BroBizz A/S i henhold til de vilkår, som BroBizz A/S har opstillet i BroBizz A/S’ aftale med kunden. AlsFærgen modtager oplysninger fra BroBizz A/S om kunden, herunder navn, adresse, telefon, mobil, e-mail-adresse, evt. registreringsnummer for køretøj og BroBizz-senderens nummer.

AlsFærgen udveksler opdateringer af oplysninger med BroBizz A/S, så længe Færgen Bizz aftalen løber. AlsFærgen videregiver alle nødvendige oplysninger til BroBizz A/S om kunden til brug for korrekt opkrævning af kunde for rejse med AlsFærgen.

Hvis BroBizz-senderen ikke medbringes ved check-in, eller kundens aftale hos BroBizz A/S ikke er aktiv, kan Færgen Bizz aftalen ikke benyttes i forbindelse med en rejse. Kunden må købe standardbillet.

Rejsebureauer, buskunder og godskunder kan anmode om en kreditaftale. Færgen kan afvise at indgå kreditaftale eller kræve sikkerhed i form af bankgaranti for at indgå kreditaftale.

Færgen indgår ikke kreditaftale med privatpersoner.

§6.3.1 Refundering (tillæg)

Ved refundering af endagsbilletter, hvor der kun er rejst den ene vej, betaler kunden prisen for en ordinær enkeltbillet for den rejse, som er foretaget. Der fratrækkes et ekspeditionsgebyr på DKK 75, og resten udbetales.

10-turskort refunderes indtil 2 måneder efter sidste gyldighedsdato ved modregning af ordinær billetpris pr. realiseret rejse på det pågældende tidspunkt. Der fratrækkes et ekspeditionsgebyr på DKK 75, og resten udbetales.
Månedskort refunderes ikke.

Afbestilling før afgang:

  • Øvrige billetter refunderes mod et ekspeditionsgebyr på DKK 75 for billetter til køretøjer, og DKK 30 for billetter til gående.

Afbestilling efter afgang:

  • Øvrige billetter refunderes mod et gebyr på 20% af billettens listepris (dog min. DKK 75 for billetter til køretøjer og DKK 30 for billetter til gående)

Forældede/bortkomne billetter refunderes ikke. Har en kunde forlagt eller mistet sin billet, må der købes en ny. Hvis kunden senere afleverer den bortkomne billet, refunderes den mod et tilsvarende gebyr (se for afbestilling ovenfor).

I forbindelse med refundering indsendes originale billetter og 10-turskort til:

Færgen
Dampskibskajen 3
DK-3700 Rønne
Att.: Kundeservice

med anførelse af bank-kontonummer, hvortil pengene kan overføres. (Mht. refundering se dog også §8 vedr. aflysninger og forsinkelser.)

§6.4.1 Grupperejser (tillæg)

Der tilbydes grupperabat for gående passagerer, hvis 10 personer eller derover rejser sammen. Busgrupper tilbydes en samlet billet for bus inkl. passagerer.
Ved bestilling af mad og drikkevarer (herefter benævnt “catering”) kan ændringer i passagerantallet foretages indtil 72 timer før udrejse. Herefter hæftes der for den forudbestilte catering.

Efter bestilling fremsender rederiet billet. Hvis der er bestilt catering, bliver der ved check-in udskrevet en catering billet, som skal afleveres til skibets personale.

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere