Information om brug af cookies

Færgen anvender cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer og statistik. Denne information deles med tredjepart. Vi begynder dog først, når du klikker videre til næste side. Angiv hvilke cookies du vil tillade og læs mere om cookies. Vi bruger en cookie til at huske dit valg. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Vær opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Cookies og privatlivspolitik

Lystfiskeri til søs

For lystfiskere, der medbringer egen båd på færgen er der masser af muligheder for at få havneplads, for der findes hele 27 havne øen rundt og i ca. halvdelen af dem er der anvendelige slæbesteder til søsætning af båden. Hvilken havn, der vælges som udgangspunkt, afhænger naturligvis af personlige præferencer, men hvis trollingfiskeriet efter laks er i centrum, så bør placeringen afgøres af, hvor laksestimerne aktuelt befinder sig. Ganske vist er der altid laks hele øen rundt, men der er stor sæsonvariation, når det drejer sig om, hvor hovedparten af laksene opholder sig. Faktisk kan man som hovedregel sige, at de store laksestimer om efteråret befinder sig i nord og øst, om vinteren i øst og syd og om foråret i syd og vest. Hvor de er, vil lokale trollingfiskere gerne oplyse om, hvis man spørger pænt. Endvidere kan man få ganske aktuel information ved at klikke ind på Bornholms Trollingklubs blog, hvor medlemmerne 'praler' af deres fangster. Hvis man ankommer til øen, i de perioder, hvor de to store trollingkonkurrencer afholdes, så svirrer det snart med rygter om, hvor laksene befinder sig og fanges.

Gæster, der skal ud med en af øens charterbåde, behøver ikke spekulere på hverken havnenes eller laksenes geografiske placering, for det ved skipper og guide alt om. Charterbådene sejler som regel ud fra den havn, der ligger tættest på laksestimerne, så det drejer sig bare om at finde havnen til aftalt tid. Alt grej vedrørende fiskeriet stilles til rådighed, det samme gælder overtrækspåklædning og sikkerhedsudstyr. Det eneste man selv skal sørge for er varmt tøj, mad og drikke. Charterbådene er særdeles kraftige og veludstyrede fiskemaskiner med tophastigheder næsten på højde med Færgens katamaraner, så det går stærkt ud til fiskepladserne, hvor grejet skal sættes. Fiskeguiden sætter 10-12 stænger og mere til, så chancen for at have et agn i samme vandlag som en sulten laks er naturligvis stor. Nyd ventetiden, indtil eksplosionen indtræffer. Det sker - og det sker pludseligt og overraskende!

Del siden Del siden på Facebook Del siden på Google+ Del siden på LinkedIn Print

Følg os