Information om brug af cookies

Færgen anvender cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer og statistik. Denne information deles med tredjepart. Vi begynder dog først, når du klikker videre til næste side. Angiv hvilke cookies du vil tillade og læs mere om cookies. Vi bruger en cookie til at huske dit valg. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Vær opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Cookies og privatlivspolitik

Efterårsferie på Bornholm 2016

Efterårsferie

Med BornholmerFærgen til efterårsferie på Bornholm

Tag med BornholmerFærgen til Rønne på Bornholm fra Ystad i Sverige, fra Køge på Sjælland, eller fra Sassnitz på Rügen i Tyskland og nyd efterårsferien på Bornholm. Du kan f.eks. købe en Billigbillet til bil og 5 personer. Se mere under priser. Vil du vide hvornår BornholmerFærgen sejler, så kig i sejlplanen.

Masser af oplevelser for børn i efterårsferien

Børnene kommer ikke til at kede sig på Bornholm i efterårsferien! Her kan de nemlig kæmpe mod orker og dæmoner, komme tæt på en bison, male graffiti, klatre i trætoppene og smage håndlavede lækkerier som lakrids, karameller og is. Det er ikke svært at forstå, hvorfor mange børn, voksne og bedsteforældre tager til Bornholm i efterårsferien.

Rollespilsugen på Bornholm

I efterårsferien indtager en sværm af orker, dæmoner og helte, Bornholms Middelaldercenter. Når Rollespilsugen starter, kan du i fem eller færre dage forsvinde ind i rollespillets verden i fantastiske omgivelser. Spørgsmålet er bare, om du slipper derfra med livet i behold. Rollespillet har fokus på børn - og det er både for erfarne væsener og dem, der aldrig har haft et sværd i hænderne før. Udstyr kan lånes på stedet, så du skal bare medbringe eventyrlysten.

Børnefestival i Hasle

I Hasle er der børnefestival i efterårsferien i oktober med masser af sjove aktiviteter for hele familien. Du kan bl.a. opleve Cirkus Fyr & Flamme, deltage i en graffitiworkshop med graffitikunstneren Jonathan Joe Tyler, spille gratis minigolf, ride på en rodeotyr, fange fisk, skyde med bue og pil, se et åbent landbrug, og deltage i kreative workshops.

Halloween i Gudhjem

Græskarrene ruller gennem gaderne, heksene kommer frem fra deres gemmer og edderkopperne indtager hver en sprække og krog, når Halloween i Gudhjem løber af stablen i efterårsferien i oktober. Byen hilser i fem dage mørkets gerninger velkomne og viser sig fra en usædvanligt fæl side. Besøg de spændende boder på markedet med lokalt producerede lækkerier, find rundt i den kæmpe halmballelabyrint og nyd historiefortællerne. Men vær forberedt på at kuldegys kan forekomme!

Den bornholmske natur

Trænger du til et afbræk fra festlighederne kan du f.eks. tage en klatretur i de bornholmske trætoppe i Highpark Bornholm eller besøge Rovfuglecenteret og se alle de smukke rovfugle i aktion.
Du kan også lægge vejen forbi oplevelsescentret NaturBornholm, og komme tæt på en levende bisonokse. Bornholm har et hav af spændende tilbud til efterårsferiens besøgende. Tager du familien med på efterårsferie på Bornholm er der garanti for at få en på opleveren!

Læs mere

Del siden Del siden på Facebook Del siden på Google+ Del siden på LinkedIn Print
Billigbillet Ystad-Rønne Billigbillet Ystad-Rønne

Rejs på en Billigbillet mellem Ystad og Rønne. Bil+5 personer fra DKK 854,- tur/retur - spar over DKK 1.000,-

Rabatbillet Ystad-Rønne Rabatbillet Ystad-Rønne

Køb en Rabatbillet til BornholmerFærgen og rejs billigt mellem Ystad og Rønne med en fleksibel billet. Pris fra DKK 840,- for bil+5 pr. enkeltrejse - spar DKK 259,-


Følg os