Information om brug af cookies

Færgen anvender cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer og statistik. Denne information deles med tredjepart. Vi begynder dog først, når du klikker videre til næste side. Angiv hvilke cookies du vil tillade og læs mere om cookies. Vi bruger en cookie til at huske dit valg. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Vær opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Cookies og privatlivspolitik

Bornholms Kunstmuseum

Bornholms Kunstmuseum

Med BornholmerFærgen til Bornholms Kunstmuseum

Tag med BornholmerFærgen til Rønne på Bornholm fra Ystad i Sverige, fra Køge på Sjælland, eller fra Sassnitz på Rügen i Tyskland og oplev Bornholms Kunstmuseum.  Du kan f.eks. købe en Billigbillet til bil og 5 personer. Se mere under priser. Vil du vide hvornår BornholmerFærgen sejler, så kig i sejlplanen.

Bornholms Kunstmuseum - en oplevelse for alle aldre

Se den smukke moderne arkitektur, med fantastisk lysindfald, indendørs kilde, udendørs gangbro, tårn og en formidabel mængde kunst. Nyd en dejlig frokost eller en kop god kaffe i cafeen, køb postkort, bøger og kunsthåndværk i museumsbutikken. Lad børnene hygge sig i børnehjørnet eller gå en tur ned til den dramatiske Helligdomsklippe og ind i grotten "Den sorte gryde"!

Bornholms Kunstmuseums permanente samling består af kunst og kunsthåndværk med tilknytning til Bornholm. Billedkunsten i samlingen spænder tidsmæssigt fra starten af 1800-tallet og frem til nutiden med tyngdepunktet på Bornholmermalerne - en gruppe af kunstnere, der arbejdede på øen i første halvdel af 1900-tallet.

Museets værker af Bornholmermalerne giver et fyldigt indtryk af modernismens gennembrud i kunsten. Men også den ældre og nyere del af samlingen med både maleri og skulptur giver et rigt og facetteret billede af kunstlivet på Bornholm.

Hvert år huser Bornholms Kunstmuseum 6-8 særudstillinger indenfor kunst og kunsthåndværk, der på forskellig vis relaterer sig til Bornholm. En del af udstillingerne udvikles i samarbejde med andre kunstmuseer, såvel danske som udenlandske. Et samarbejde med Glas-og Keramikskolen i Nexø udmøntes i en årlig afgangsudstilling i juni måned med de sidste skud på stammen af nyuddannede glaskunstnere og keramikere.

Læs mere om Bornholms Kunstmuseum

Del siden Del siden på Facebook Del siden på Google+ Del siden på LinkedIn Print

Følg os