Information om brug af cookies

Færgen anvender cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer og statistik. Denne information deles med tredjepart. Vi begynder dog først, når du klikker videre til næste side. Angiv hvilke cookies du vil tillade og læs mere om cookies. Vi bruger en cookie til at huske dit valg. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Vær opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg.

Cookies og privatlivspolitik

Billetvilkår - BornholmerFærgen 

Standardbillet - Kan ændres indtil afgang. Billigbillet - Billetten er en returbillet, der kan ændres indtil afrejse til en anden afgang på samme strækning, hvor der er en ledig Billigbillet. Det er også muligt at ændre til en anden bil type, hvis der er en ledig plads på Billigbillet. Evt. merpris betales ved ændring. Billetten kan ikke refunderes, hverken helt eller delvis. Billetten kan kun bestilles på www.faergen.dk og m.faergen.dk. Der udbydes et begrænset antal Billigbilletter. Pensionistbillet - Tilbydes personer, der er fyldt 65 år og førtidspensionister. Legitimation kræves. For førtidspensionister kræves DSB Legitimationskort. Kan ændres indtil afgang. Begrænset antal pladser. Pensionistbilletter til bil tilbydes til én pensionist og én ledsager. Rejsende i bil med Pensionistbillet kan gratis medtage børn 0-11 år i bilen - også selvom det samlede personantal overstiger to personer. Gratis børn kan tilføjes billetten ved at kontakte Kundeservice på tlf. +45 70 23 15 15. Handicapbillet - Kan ændres indtil afgang. Begrænset antal pladser. Tilbydes rejsende i bil med Handicapparkeringskort. Handicapparkeringskort er personligt og skal følge ejeren af kortet. Handicapparkeringskort skal ved check-in placeres i forruden. Handicapbillet tilbydes gående personer med legitimationskortet "Ledsagerordning" fra Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund eller Statens Blindeinstitut samt evt. ledsager. Tilbydes kun til gående ledsager på rejser sammen med handicappet. Gratis børn - Børn 0-11 år rejser gratis, hvis barnet er ledsaget af en voksen eller et betalende barn. Børn 0-11 år, der rejser alene, skal løse billet til barn 12-15 år. En voksen kan medtage to børn 0-11 år gratis. Et betalende barn kan medtage et barn 0-11 år gratis. Rejsende i bil med Pensionistbillet kan gratis medtage børn 0-11 år i bilen - også selvom det samlede personantal overstiger to personer. Gratis børn kan tilføjes billetten ved at kontakte Kundeservice på tlf. +45 70 23 15 15. Betaling - Alle billetter skal betales ved bestilling med Dankort eller kreditkort. Det er muligt at bestille og betale ved skranken i et af Færgens servicecentre. Refundering - Annullering før afgang: Billigbilletter kan ikke refunderes. Standardbilletter, Pensionistbilletter og Handicapbilletter refunderes mod et ekspeditionsgebyr på 75 kr. Annullering efter afgang: Billigbilletter kan ikke refunderes. Standardbilletter, Pensionistbilletter og Handicapbilletter refunderes mod et gebyr på 20 % af billettens pris (dog minimum 75 kr.). Fortrydelsesret - Hvis et køb fortrydes indenfor 24 timer efter betaling, refunderes beløbet uden gebyr. Billigbilletter skal slettes online på www.faergen.dk ved at indtaste billetnummer i søgefeltet. Standardbilletter, Pensionistbilletter og Handicapbilletter kan slettes online på www.faergen.dk ved at indtaste billetnummer i søgefeltet, eller ved at kontakte Kundeservice på tlf. +45 70 23 15 15. Gyldighed - Ingen billet kan refunderes senere end 3 måneder efter afrejsedato. Billetkontrol - Hvis ikke der kan forevises gyldig rejsehjemmel ved billetkontrol, udskrives en kontrolafgift på 600 kr. 

Definition på en personbil -  Længde maks. 6 m, tilladt totalvægt indtil 3.500 kg. Biler med tilladt totalvægt over 3.500 kg betragtes som lastbiler/busser. Biler, der er indregistreret til "anvendelse som beboelse", betragtes som autocamper og betaler efter længde. Bil med campingvogn/anhænger - Samlet længde maks. 12 meter. Ekstra meter kan tilføjes ved at kontakte Kundeservice på tlf. +45 70 23 15 15. 
Definition på en autocamper -  Køretøjer som er indregistreret til anvendelse som "beboelse" og med en maks. totalvægt på 3.500 kg betaler prisen som autocamper efter længde. En autocamper med en maks. totalvægt på over 3.500 kg betaler prisen som autocamper, såfremt køretøjet fra fabrikken er bygget som autocamper, og er indregistreret første gang som autocamper. Autocamper længde over 12 m betaler tillæg pr. ekstra påbegyndt meter over 12 m. Køretøjer over 3.500 kg som afviger fra definitionen for autocamper betaler Færgens godspriser. For booking af lastbil kontakt Godsafdeling tlf. 56 20 21 40/e-mail: gods@faergen.dk. 

Bornholmerbussen - Du skal medbringe billet på rejsen, enten udskrevet, på din telefon eller tablet, så den er nem at finde frem. Gratis børn skal i tilfælde af mangel på siddepladser i bussen sidde på skødet.  Ungdomskortbillet - Ungdomskortbilletter kan kun bestilles på Færgens hjemmeside og skal betales med Dankort eller kreditkort ved bestilling. Der kan kun bestilles til 1 person pr. Ungdomskortbillet. Det er ikke muligt online at bestille gratis børn ifm. dette produkt til/fra Bornholm. Kontakt Kundeservice på tlf. 70 23 15 15 for bestilling af gratis børn. Ungdomskortbilletter kan gratis ændres indtil afgang ved at kontakte Kundeservice på telefonnummer 70 23 15 15. Ungdomskortbilletter der afbestilles inden afgang, refunderes mod et gebyr på DKK 30,- Billetter der afbestilles efter afgang, refunderes mod et gebyr på 20 % af billettens pris - dog minimum DKK 30,- Find og slet din billet ved at indtaste billetnummeret i søgefeltet på Færgens hjemmeside, trykke på Søg og følge vejledningen. Ungdomskort skal medbringes og skal kunne fremvises i Check-in og ved billetkontrol. Du skal medbringe billet på rejsen, enten udskrevet, på din telefon eller tablet, så den er nem at finde frem. Vi accepterer fremvisning af Ungdomskort på Smartphone eller tablet i forbindelse med billet ved check-in. Studiekortbillet - Studiekortbilletter til Bornholmerbussen kan kun bestilles på Færgens hjemmeside og skal betales med Dankort eller kreditkort ved bestilling. Studiekortbilletter kan gratis ændres indtil afrejse ved at ringe til Kundeservice på tlf. 70231515 og oplyse billetnummer. Studiekortbilletter refunderes mod et gebyr på DKK 30,- ved sletning inden afrejse. Find og slet din billet ved at indtaste billetnummeret i søgefeltet på Færgens hjemmeside og følg vejledningen. Efter afgang refunderes billetter mod et gebyr på 20 % af billettens pris dog minimum DKK 30,- Der kan kun bestilles til 1 person pr. Studiekortbillet. Det er ikke muligt at bestille gratis børn ifm. dette produkt til/fra Bornholm. Du skal medbringe billet eller billetnummer på rejsen, enten udskrevet, på din telefon eller tablet, så den er nem at finde frem. Studiekort skal kunne forevises. 

Tilslutningsbillet Køge og Rønne - Gyldig til tog/bus/metro på Sjælland i zone 1-99 i det eller de billet døgn, hvor færgerejsen indgår.  Billetdøgnet går fra kl. 04.00 til kl. 04.00. Billetten er gyldig til BAT på Bornholm (alle) for personer i direkte forbindelse med færgerejse på Køgeruten. Cykelbillet skal købes til videre rejse på Sjælland og til BAT på Bornholm.

Mødetid og check-in - Senest 10 minutter før afgang. Pladsreservation bortfalder hvis mødetiden ikke overholdes. Rejser efter midnat: Bestiller du en rejse hvor rejsetidspunktet passerer midnat, så vær opmærksom på datoskift.
Ved check-in indtastes det nøjagtige antal personer i køretøjet. Efter check-in kan dette antal ikke ændres. Ved billetkontrol vil et forkert oplyst antal personer i køretøjet medføre kontrolafgift.

 

Sådan kontakter vi dig

Færgen kontakter dig som en service via e-mail og/eller SMS på den angivne e-mailadresse og/eller det angivne mobiltelefonnummer med informationer i forbindelse med forestående rejse.

 

Alle rejser er underlagt Færgens befordringsbestemmelser.

www.faergen.dk/befordringsbestemmelser


Følg os